FADD Klummen, september 2025

Opskrifter på kvalitet – kræver sublime kokke! 

Af: Tore Kargo, direktør i FADD 

For få dage siden udkom bogen “Om at danse med børn” i anledning af Børne- og ungehjemmet Skovgårdens 135-års jubilæum. Bogen er skrevet af FADDs BFF Henrik Kaustrup, der med sin store faglige indsigt og sublime sproglighed sætter ord, humor og billeder på en inspirerende socialpædagogisk fortælling.

Med afsæt i bogudgivelsen vil denne klumme kredse om spørgsmålet: Hvordan kan man opbygge faglige miljøer, der er dygtige, ordentlige og langtidsholdbare?