NUTIDEN ER SKIZOFREN & GLÆDELIG JUL
Mørket griber om sig og peaker lige om lidt.
Snefald kalder på forsigtighed; der kan være farligt - og dejligt - derude
Indendørsaktiviteterne veksler mellem småkagebagning, slumretæppeliv og serier.
-
Mens mange af os er ved at lægge godt og vel an til den forbrugsfest, som julen også plejer at lægge navn til, så har den sidste måned i året det også med at mane til eftertanke og besindighed.
Måske specielt lige efter 22.30 den 24.
Vi har udfordringer med kriser, krige, klimaforandringer og samtidig er vi optagede af gaver, godter og gløgg
Nutiden er skizofren.
På den ene side prøver vi at håndtere den enorme frigjorthed som teknologien har skabt og som vi bliver bedt om at tage alvorligt af alt fra politikere, over uddannelsesaktører til detailhandlens købmænd: Du kan hvad du vil – ellers kan du låne.
På samme tid, men i en anden boldgade, lever vi i en nypuritanistisk tid, hvor vi forsager alt det usunde, hylder ultra-tynde kropsidealer og ensretter god smag.
Hold nu op, vil nogen sikkert mene; vi er december, det er jul om lidt og så kan vi da samles om den, som et hyggekulturelt omdrejningspunkt. Lad nu julefreden sænke sig.
Ja, og sådan er det nogle steder.
Vi, der arbejder med udsatte børn og unge, ved bare godt, at sådan er det ikke altid. Langtfra…
Uden ond vilje fra børnenes forældre er brudte aftaler, svigt og fravær ofte en del af pakken, en af betingelserne ved at være udsat.
På vores medlemsinstitutioner, der arbejder med de mest udsatte børn og unge, balancerer man børnenes følelsesmæssige sårbarhed op til julen med et særligt fokus hvad fællesskabet kan bidrage med; ingen børn skal være alene, alle skal opleve noget særligt godt sammen med andre og alle skal have mindst een julegave.
Lige her er det, at vores allerbedste JULEGAVEREGNSVENNER igen i år - og siden 2006 – er og har været et af de mest oplivende elementer ved julen: Indsamlingen der de sidste mange har resulteret i at alle børn og unge på vores medlemsinstitutioner og i Grønland og på Færøerne har fået en ekstra julegave
Folkene bag Julegaveregn og alle deres ambassadører og gode venner kæmper i hele december for at nå målet; at alle børn på vores medlemsinstitutioner kan få den ekstra julegave, der gør det lidt lettere at komme i skole, i børnehave eller i sportsklubben lige efter ferien.
Vi er på børnene og deres familiers vegne umådeligt taknemmelige for den indsats og for den måde, JGRs-folkene agerer og reagerer på; uegennyttige, imødekommende og dedikerede. Lidt ligesom engle, julemænd og damer.
Vi opfordrer alle til at støtte, dele og like alt hvad I kan - fra dem.
Mange af os ved, at det er den reflekterede samtale, dialogen, mellem mennesker, der skal føre os på rette vej. Men den samtale foregår bedst, når vores basale behov er opfyldt; når vi er mætte, friske, ikke fryser og kan glædes over eget og andres liv, så lad dette være denne juleklummes udgangsreplik ...
Glædelig jul
Charlotte Møller Pedersen
PS:
Tak for sidst til alle deltagere på vores årsmøde. Tak for den store tilslutning og for opbakningen til bestyrelsens arbejde.
Tak for de faglige drøftelser, de eftertænksomhedsskabende oplæg og for grinene derimellem
Tak til vores sekretariat - AKA: The Chefkonsulents, vores med afstand bedste husorkester...
-
Således opløftede ser vi – som sædvanligt her i novemberklummen - frem mod vores årsmøde, hvor vi har udsolgt – og hvor vi bare glæder os til at være sammen med vores medlemmer.
Charlotte Møller Pedersen, formand og Hanne Dalsgaard, næstformand
Er det gode takter vi hører? ????
Der er betydningsfulde politiske stemmer fx @MetteF og @PernilleRT, der i aftaler og regeringsgrundlag taler om afbureaukratisering og mere fokus på at bruge en større del af frontmedarbejdernes tid på de mennesker, der har brug for vores opmærksomhed og støtte i dagligdagen – og mindre tid på unyttige bureaukratiske processer. Der tales om at genbesøge tilsynssystematikker, smidiggøre sagsbehandling og lære af de kommuner, der er allerbedst til at bruge ressourcerne rigtigt. Den melodi kan vi godt lide – det lyder fornuftigt.
I FADD synes vi, at medarbejderes indsats skal bruges med stor præcision, da vi alle kan mærke, at ressourcerne er en mangelvare, både i forhold til økonomi og mandskab. Vi er nødt til at være omhyggelige med designet af vores sociale system. Der er simpelthen ikke fornuft i at bruge krudtet på tosserier, som, enhver kan sige sig selv, er skønne spildte kræfter. Eksempler på dette kunne være medicinhåndteringsreglerne for lusekure, Panodiler og kalktabletter. Det er simpelthen skørt, at godt uddannede voksne mennesker skal detaljereguleres i forhold til almindelige omsorgsopgaver, der rummer en umådelige lille, eller ingen, risiko. Et andet tilsvarende eksempel kunne være sociale tilbud, der i en årrække har modtaget topbedømmelse fra socialtilsynet og oplyser, at alt ”er som det plejer”. Kunne man foreslå at indføre en slags elitesmiley ????, der kunne give et ændret tilsynsregime? En tilsynsform med færre datakilder og besøg men stadig uanmeldte og proaktive tilsynsaktiviteter, der primært skal vurdere, om kvaliteten stadig er høj!
I denne forbindelse vil vi gentage, at FADD anerkender socialtilsynet og det vigtige arbejde, de udfører – og netop derfor mener vi, at de kan administrere denne ”øgede risikovurdering”.
Men vi hører også en anden melodi ????
På behandlings- og specialundervisningsområdet er vi i disse dage vidner til et drama, en ulykke, der sker for øjnene af os, alt imens vi forsøger at råbe politikerne op både via vores samarbejde i Skolealliancen, indlæg i pressen og ved direkte kontakt til ordførere.
Intentionerne i den politiske aftale kan vi kun støtte – vigtigheden af børn og unge i udsatte positioner får den bedste undervisnings- og skolekvalitet, der kan skabes. Da vi ved, at netop skolekundskaber er den væsentligste beskyttelsesfaktor for børnene i deres videre liv.
Men lige nu er vi vidner til en lovgivningsproces, hvor politikerne er ved at beslutte nogle gode, men også en række yderst uheldige ting. Fx vil man beholde et skoletilsyn, der er forankret i de 98 kommuner. Det betyder, at alle kommuner skal have et fagligt kvalificeret tilsyn, hvad enten de tilhører de 10 kommuner med under 20.000 indbyggere eller de 9 kommuner med mere end 100.000 indbyggere! Men endnu værre er det, at de også skal føre tilsyn med egne skoler – man fastholder et tilsynssystem, der ikke har armslængde til egne interesser. Simpelthen en inhabil og dårlig idé. Det burde være socialtilsynet, der fik denne opgave, så der kan sikres habilitet og den ønskede kvalitet i tilsynet.
Men denne dårlige idé bliver overgået med en bekymrende konstruktion, hvor beliggenhedskommunen skal godkende de enkelte visitationer af skolebørn, både til egne institutioner og til ikke-kommunale og selvejende institutioner beliggende indenfor kommunens geografiske område. Det betyder altså, at de dels skal kende de konkrete børnesager, der visiteres fra fremmede kommuner men også, at de kan bestemme, at en kommune ikke må købe en skoleydelse på en intern skole, da det kræver lokal accept fra beliggenhedskommunen. Med andre ord kan en udfordret beliggenhedskommune i de perioder, hvor kommunekassen er lidt slunken (og dét sker jo fra tid til anden) føle sig fristet til at snuppe elever fra de selvejende, og i visse tilfælde også offentlige, skoler.
Ja, dette er yderst bureaukrat .... læs hele artiklen
