De færreste af os går rundt og ved, at glas overvejende består af Siliciumdioxid.
Det er et såkaldt amorft materiale, hvilket betyder, at dets opbygning er uordnet eller uregelmæssigt.
Til gengæld ved vi alle, at glas er et komplekst og flerdimensionelt produkt, der er både kan være stærkt og skrøbeligt, smukt og grimt, brugbart og fejlplaceret, koldt og varmt, det kan være gennemsigtigt og sløret.
Fælles for alle varianter er, at det skal forarbejdes for at blive til det, vi kalder glas.
Og der skal varme til … meget varme.
GLASHUS, der er blevet overskriften på vores årsmøde i 2022, giver den association til vores område, at vi i en foranderlig verden, hvor autoritet, relationer og anerkendelse er noget, vi skal gøre os fortjente til, skal kunne håndtere de modsætninger, som glasset repræsenterer.
Udefra skal man kunne se, hvad der foregår derinde SAMTIDIGT med, at vi skal beskytte de børn, unge og familier, der er der…
Vi skal kunne skabe et balanceret forhold mellem lys og skygge, og SAMTIDIGT vide, hvornår der er brug for hvad …
Vi skal være parate til at skifte de dele ud, der er gået i stykker eller som ikke tjener formålet, SAMTIDIGT med, at man skal kunne se at tingene bliver brugt …
Vi skal gøre os umage for at få børn, unge og familier til at vokse indefra, SAMTIDIGT med, at vi sørger for, at de lærer at tage del i det udefra …
Vi skal fagligt set vide, hvad vi har med at gøre, SAMTIDIGT med, at vi skal forstå, at menneskelighed, omsorg og respekt er det kit, der kan skabe relationer mellem mennesker…
De mange glastyper, formål og nuancer kan minde os om vigtigheden af at fastholde den mangfoldighed, vi kender på vores område. Udsatte børn og unge er lige så forskellige som ikke-udsatte. One size fits NOT all.
Vi har en forpligtelse til, at der er plads til alle og alle behov.
I årets program har vi valgt at lade en række temaer indgå, der kan medvirke til at kaste lys ind i GLASHUSENE:
Vi har bedt VISO give et bud på, hvad det er kommunerne ikke selv kan klare.
Michael Dassa vil indvie os i den omsiggribende diagnosekultur, der både kan skabe afklaring og frustration
Dannelse er en gammel traver, men rektor på professionshøjskolen i København Stefan Hermann løfter begrebet til (måske) at være et svar på vores tid.
Følelsesforurening er et relativt nyt ord. Men det er dårlig stemning, negativitet og brok ikke.
Rikke Østergaard giver gode råd til, hvordan man både som medarbejder og leder kan stoppe den følelsesmæssige forurening.
Som en kommentar til mediernes rolle og SoMe – herunder dokumentarudsendelser om vores eget område – giver journalist Niels Svanborg sit bud om pressen er med – eller modspiller for socialsektoren?
Og så har vi i lighed med sidste år indbudt en hemmelig gæst til festmiddagen …
Et gammelt ordsprog lyder som bekendt: Man skal ikke kaste med, sten når man selv bor i et GLASHUS. Meningen blev analyseret til hudløshed en gang i 3.-5. klasse.
Men vi kan lige så godt vænne os til det: Gennemsigtighed, inddragelse og udstillelse er kommet for at blive.
Hvordan bliver vi kloge, empatiske og SAMTIDIGT afgrænsende aktører i en mere og mere amorf verden?
PRIS OG TILMELDING
Se vedhæftede program
OBS: Tilmeldingsfrist: 15. september 2022
Se program og tilmeldingslink nedenfor