Ovenpå på det mærkeligste forår i mands minde, hvor vi alle blev kastet ud i en corona-pandemi uden hjelm, benskinner og manual – men til gengæld fik aflysninger, afstandsregler og afspritninger, har der heldigvis også været lyspunkter.
For eksempel sagde en af mine ældre naboer forleden – på behørig afstand gennem hækken: Jeg nægter at lægge år 2020 til min alder; jeg har overhovedet ikke brugt det.
Det er også ham, der har opfundet nogle nye ord: kedsomhedssnack, en-lidt-større-end-en-lille-bitte-dessert, et-lille-glas-vin-men-nu-er-flasken-jo-åben og en-½-bøtte-alene-hjemme-is.
Vi har ikke hørt det sidste til covid-19 og vi må alle gøre, hvad vi kan, for at begrænse den anden-bølge, som vi måske er vidner til for øjeblikket.
—
Bortset fra det, er sommeren gået som den plejer: Det gode vejr kommer, når børnene skal til at starte i skole igen.
Ferien har mediemæssigt været rolig på vores område.
På et næsten-tilstødende område – ældreområdet – har der til gengæld været fuldt blus på en sag fra et plejehjem i århus.
TV-billederne taler naturligvis for sig selv og det ser grimt ud. Fra ende til anden
Men det er vel også den gamle historie om, at sprog skaber virkelighed – og omvendt.
Når vilkår for menneskers arbejde bliver for usle, opstår der risici for, at nogle medarbejdere bringer forråelser i spil i et uskønt forsøg på at håndtere frustrationer og afmagt, som så går ud over mennesker, der har brug for det modsatte: Menneskelighed, respekt, omsorg og empati, hvilket er, bliver og skal være hjørnestenene i alle dele af velfærdsstatens tilbud til mennesker, der har brug for hjælp.
Dokumentaren bliver på den måde også en påmindelse til alle os andre om på samme tid at arbejde på et balanceret forhold mellem udfordringer og ressourcer og italesættelsen af den rette adfærd.
Hvilket er et on-going-arbejde for alle os, der enten har et ledelsesmæssigt og eller et fagligt ansvar for at gøre arbejdet ordentligt.
Når vi bliver afmægtige, risikerer vi at miste forbindelsen til hjerne og hjerte. Når det er værst til både og …
I den forbindelse er det meget, meget vigtigt, at vi – når Folketinget via lovgivninger skaber rammer og vilkår for udmøntningen af velfærdsopgaver – som interesseorganisation gør os umage, når vi rådgiver ministerier og styrelser og afgiver høringssvar.
Og det er netop, hvad der venter os i det, der ligner det vigtigste halvår i lang tid: Deltagelse i den proces, der forventeligt afsluttes inden årsskiftet og bliver til Barnets Lov.
Vi lægger i den forbindelse på et bestyrelsesseminar her i august sidste hånd på det anbefalingskatalog, vi sender til Social- og indenrigsminister Astrid Krag.
Derudover vil et lige så vigtigt arbejde blive leveret i forhold til de interne skolers fremtid.
Dette arbejde har været i gang det sidste halve år, men vil blive yderligere intensiveret og fulgt til dørs frem til 3. behandlingen i Folketinget en gang i efteråret.
Vi er Så klar, føler os velrustede til opgaverne og glæder os til både at komme i gang med dem, men naturligvis også til vores årsmøde, der “under iagttagelse af myndighedernes anbefalinger” vil blive afholdt 11-13 november 2020 i Grenå.
Programmet blev udsendt lige før sommerferien og der er allerede kommet mange tilmeldinger …
Let there be drums …