FADD og FADDs ungegruppe inviterer til seminar under overskriften SOCIALPÆDAGOGIKKENS GENKOMST.
Vi ønsker med dette seminar at genløfte og revitalisere socialpædagogikken som 'det praktiske vidensfelt i filosofien' – en vending, som Lars-Henrik Schmidt brugte i forbindelse med et foredrag ved årsmødet i Dansk Forening for Socialpædagogik den 27. april 1998
LHS refererede blandt andet til den tyske filosof Paul Natorp (Marburgerskolen, Nykantianismen) der mente "at det var vigtigt at få organiseret pædagogikken i relation til ‘die Geisteswissenschaften’, men man bør erindre, hvad disse videnskaber kerede sig om i perioden; for en moderne pædagogik kan det forekomme overraskende, at den vigtigste del af åndsvidenskaberne faktisk var retsfilosofien."
Vi anlægger en praktisk socialpædagogisk vinkel på SOCIALPÆDAGOGIKKENS GENKOMST og har bedt forstander på Godhavn, Søren Skjødt om at diskutere, hvad vi på det socialpædagogiske område i forhold til udsatte børn og unge har mistet og hvad vi skal orientere os efter fremadrettet.
Mange forældre til udsatte børn og unge ønsker at spille en aktiv og kærlig rolle til det barn, der har brug for en professionel indsats. Det har Mira Milling er række bud på; med erfaringer fra metodeudviklingsprojektet ’Forældre i Fokus’ vil hun stille skarpt på forældreperspektiver i anbringelsessager og på betydningen af det gode forældresamarbejde.
Vilde problemer kan kræve vilde løsninger. I sit oplæg vil Mette Bladt, chefredaktør på Social kritik komme ind på, at socialpædagogik også skal være med til at håndtere vilde problemer, men hvordan? I oplægget illustreres og diskuteres nye muligheder for og forandringer af socialpædagogikken, når vilde problemer skal håndteres.
I et praktisk-pædagogisk perspektiv vil David Lohmann, forstander Rosenvænget og Benedicte Schilling, psykolog og supervisor sammen se på SOCIALE PÆDAGOGER I PSYKOLOGIENS TIDSALDER. Pædagogiske ståsteder som konsistens, mod, nysgerrighed, bæredygtige relationer, tillid, kontekstforståelse og risikovillighed er socialpædagogens sprog og redskaber til at skabe og underst&oslas
.... læs hele teksten
INDDRAGELSE: DET NYE SORT?
Et af de meget markante signaler i Barnets Lov er ’inddragelse’ af børn og unge.
Det begreb er før, under og efter den langstrakte lovtilblivelse kommet til udtryk i utallige debatindlæg, temadage og kurser.
For at være helt sikre på, at budskabet var trængt ind, hed et af oplæggene på KLs nyligt overståede børnetopmøde da også INDDRAGELSE, INDDRAGELSE OG INDDRAGELSE TIL FÆLLESSKABET – OM BARNETS LOV.
I det ikke ubetydelige opbud af organisationer og foreninger, der arbejder med udsatte børn og unge-området kan man næsten ikke komme til for oprakte hænder, der ønsker at hylde inddragelse som det nye sort.
Med fare for at ødelægge den gode stemning: Det er ikke et nyt begreb i den pædagogiske verden.
Og det kan heller ikke stå alene.
Vi har arbejdet med begrebet i årtier: Det har for ex indgået i socialtilsynets kvalitetsmodel siden 2014
Men er inddragelse da ikke et positivt ord?
Nej. Begrebet er neutralt. Det får først mening, når man finder svarene på: Hvilken form for inddragelse? Til hvem, hvornår? Er der situationer, hvor et barn ikke skal inddrages? Osv.
Men er det da slet ikke et vigtigt begreb at forholde sig til?
Jo, alle, der arbejder med børn, skal naturligvis indtænke barnets perspektiv, mening og integritet.
Er det så helt forkert, at Barnets Lov hyper begrebet så hårdt?
Nej. Det giver god mening for ALLE børn SKAL have mulighed for at komme til orde, at sige sin mening om stort og småt, og at de voksne forstår at fremkalde, kvalificere og udvide børns evne til at forholde sig til sig selv, andre og den verden, de lever i. I tryghed, med respekt og af oprigtig interesse.
Alle børn skal opleve at de – og det de siger - betyder noget; voksne skal gøre sig umage for at forstå barnet for at kunne medvirke til at forbedre dets betingelser.
Diskussioner om HVORDAN man inddrager, kan alle profitere af…
Men inddragelse skal doseres, barnets modenhed skal vurderes, konsekvenserne skal beregnes.
Det kræver viden om børn, om samtaler med børn og om samfundets indretning, normer og regler.
Børn og andre mennesker skal have hovedet oven vande, hvis man skal kunne orientere sig og vælge retning.
Barnet risikerer at blive identitetsmæssigt fasttømret til sin egen uformåenhed – ”Jeg valgte forkert, jeg må leve op til mine egne negative valg – jeg ér mine egne valg”
Vi har sagt det længe og vil blive ved med at sige det, indtil det ikke er relevant mere: Intet barn må få et belæg for at sige: Jeg blev inddraget så meget, at jeg fik ansvar for min egen ulykke:
Omvendt vil vi rigtig gerne have, at alle børn får en oplevelse af at blive passet på:
Groft sagt findes der tre former for inddragelse, når det handler om børn: .... læs hele artiklen
Nytårstaler har det med at skabe overskrifter. Nogle gange også at give håb.
Dronning Margrethe sørgede selv for en historisk en af slagsen, da hun værdigt, ordentligt og helt uden drama fortalte om den snarlige overdragelse af krone, hermelin og scepter til Frede, AKA Pingo.
Men sæt lige KONG foran de to kælenavne; Kong Frede eller Kong Pingo; de hører begge til i tegnefilmsuniverset, hvor ingen af os – uanset vinklen på royal præference – trods alt ønsker, at vores monarki bevæger sig hen.
Derfor bliver vi nødt til at vende tilbage til det første af hans mange fødenavne: Hans … majestæt kong Frederik J
Det er en smagssag, hvilken af Mette Frederiksens nytårstaler, der har givet mest håb
Var det den fra 2020, hvor mange af os tabte kæben i befippelse over det positive statement om, at flere børn skal anbringes eller var det talen fra i år, hvor mange barnløse fik tårer i øjnene ved udsigten til øget fertilitetsbehandling?
Det ligner en statsministerstrategi; lidt om Gud, konge og fædreland – og så en enkeltsag, som nogen kan varme sig på…
10års fødselsdag og en nyfødt
Udover den traditionelle nytårstale 1. januar (lige efter grillmad og et par timer efter skihop fra Garmisch Partenkirchen, der nu kun er for dem med råd til Viaplay abonnement; heldigvis holder DR stadig fast i Miss Sophie og 90-års fødselsdagen) markerede datoen også et 10års jubilæum.
Lov om socialtilsyn trådte i kraft 1. januar 2014.
Med loven blev der etableret fem socialtilsyn, hvis opgave det var – og er - at godkende og føre tilsyn med kvaliteten af plejefamilier og sociale tilbud i Danmark.
Man ønskede:
Blev det så det, vi fik, kunne man spørge sig selv og andre?
Som vi ser det:
JA, et meget langt stykke henad vejen.
Der VAR opstartsvanskeligheder, bestemt
Det HÆNDER at enkelte tilsynskonsulenter SYNES noget som de ikke burde have en mening om
Det SKER at vurderingsuenighed skyldes fastlåsthed fra tilsynet
Der ER tilsyn som fortolker med en firkantethed, der ikke fremmer det gode anbringelsesforløb.
Der ER plads til forbedringer (samling af tilsynene til én enhed, mere fleksibilitet i visse tidsfrister, bedre klagemulighed, etc
MEN overordnet – når man påser at konstruktionen skulle på vingerne med mange nye folk, få med tilsynserfaring og med øjeblikkelig politisk og mediemæssig opmærksomhed så er det lykkedes parterne (tilbud & tilsyn) at etablere en samarbejdskonstruktion, der netop har indstillet sigtekornet på den væsentlige fællesinteresse, der ligger i at sikre og højne kvaliteten i arbejdet med de mest udsatte borgere.
Og som professor Inge Bryderup har sagt det:
"Hvad angår den betydning som man med socialtilsynskonstruktionen fra 2014 fik på hele udsatte-borger området, så kan den ikke overvurderes. De kvalitetsløft området har gennemgået de sidste 10 år skyldes selvfølgelig det faglige arbejde på anbringelsesstederne, men også i høj grad den indsats som socialtilsynene har bidraget med ift den myndighed og de forpligtelser som de 5 tilsyn blev udstyret med fra starten. De har vist, at dialog og kontrol godt kan lade sig gøre samtidigt."
Så; WELL DONE fra os – og tillykke med den første runde …????
Derudover sidder vi netop nu og læser høringsindbydelser vedr. vejledninger ift Barnets Lov.
Vi kvitterer for, at ministeriets medarbejdere allerede har .... læs hele artiklen
