Få nyhedsbrev på mail:

Slides fra Flora GhoshLivarehab

07-06-2017
Slides Flora Ghosh

.... læs hele teksten

FADD på Folkemødet 2017

04-06-2017
Som tidligere omtalt deltager FADD på Folkemødet 2017 sammen med Børnehjælpsdagen, Plejefamiliernes Landsforening, Projekt Netværket og Lær for Livet.
Fællestemaet er Anbragte og udsatte børn og unge - Spot (på) ressourcer og potentialer. #spotpåressourcerogpotentialer

Følg nedenstående link til en lille film om hvorfor vi er gået sammen om at sætte fokus på anbragte og udsatte børn og unges ressourcer og potentialer.

Find også programmet herunder

Vi er på stand J18 ved Kæmpestranden d.15-18 juni 2017

.... læs hele teksten

FADDs program på Folkemødet 2017

31-05-2017
Now presenting ...

FADDs eget program...
( i samarbejde med flere partnere)

Noter og kig forbi :-)
Vi glæder os til at byde indenfor i teltet ...

.... læs hele teksten

Konference om Inge Bryderups undersøgelse af plejefamilieområdet

02-05-2017

Invitation til konference: Tirsdag den 6. juni 2017, kl.14.00-17.00 Aalborg Universitet, lokale 1.001, gæstekantinen, Sydhavnsafdelingen, A.C. Meyers Vænge 15, 2450 København SV

Der er plads til 130 deltagere, og det sker efter 'først til mølle princippet'.



.... læs hele teksten

Nyt fra Socialstyrelsen: Opfølgende samtaler til tidligere anbragte unge Ny ansøgningspulje på vej!

06-04-2017

Opfølgende samtaler til tidligere anbragte unge
Ny ansøgningspulje på vej!

Baggrund
Kommunerne skal i dag give efterværn til de tidligere anbragte unge mellem 18 og 23 år, som har behov for det.
Det er imidlertid ikke alle unge, der siger ja til tilbuddet om efterværn

Hvem er målgruppen?
Unge i alderen 17-23 år, der er eller har været anbragt på et opholdssted eller en døgninstitution, og som ikke modtager efterværn fx opretholdelse af døgnophold på anbringelsesstedet.

Hvem kan søge puljen?
Ansøgerkredsen er private opholdssteder og døgninstitutioner samt kommuner på vegne af kommunale døgninstitutioner.

Hvornår bliver puljen udmeldt?
Puljen for opfølgende samtaler til tidligere anbragte unge udmeldes i 2. kvartal 2017.
(fra Socialstyrelsens omtale af projektet)



.... læs hele teksten

Flere nyheder

Juni-klummen 2017

Fra tid til anden dukker begreber som ’mønsterbryder’ og ’social arv’ op i drøftelser og omtaler af  forholdet mellem børn og unge, udsathed, og de indsatser, der skal gøre noget ved problemerne.
Senest i forbindelse med TV2s opdatering  på historien om Mors lille Jørn, der i parentes bemærket fremstod ’uklædeligt ureflekteret og pegefingermoralsk’, som Politikens TV-anmelder Henrik Palle bemærkede det.
Jeg har altid haft det lidt stramt med det begreb, mønsterbryder:
Det er individualiserende.
Det er ekskluderende.
Og det manifesterer, at man ikke hører til nogen steder; hverken det, man brød fra og det man er brudt ind til.

En kvindelig lærerstuderende skrev det meget tydeligt i et læserbrev i Information: Jeg har altid længtes sådan efter den dag, hvor nogen ville kalde mig mønsterbryder. Men nu, hvor de gør det, vrider det sig i mig. For jeg er blevet til noget i kraft af min opvækst, ikke på trods af den.

I slipstrømmen på udsendelsen  – eller nok snarere af andre grunde, men-man-ved-jo-aldrig-hvad-de-spindoktorer-gør-af-anstrengelser-for-at-koble-sig-på-aktuelle-mediehypede-historier, havde såvel venstres leder, statsminister Lars Løkke Rasmussen som Socialdemokratiets Socialordfører Pernille Rosenkrands Theil en kronik i Politiken hhv den 26/5 og 29/5.

LLRs kronik omhandlede ’Tre opgør med en forfejlet uddannelsespolitik’, hvor han blandt andet skrev. ”For det første må vi tage et opgør med de gode viljer, forstået på den måde, at gode viljer ikke er nok. De unge på kanten skal mødes af en professionel indsats".
Og senere: ”Den vigtigste socialpolitik overhovedet er uddannelse til børnene og arbejde til forældrene. Det er det, der får mennesker til at flytte sig fra kanten og ind i fællesskabet.”

I PRTs kronik redegjorde hun for Socialdemokraternes Apollo-projekt med slet skjult henvisning til månelandingerne i 60erne og 70erne. Og vigtigheden af at blive ved.
”Om tyve år skal vi kunne se hvert enkelt barn i øjnene og konstatere at fællesskabet løftede sit ansvar for at give dem det bedst tænkelige liv”.
”Socialdemokratiet har en ambition om, at tilværelserne hos de mest udsatte børn og unge om 20 år skal være mærkbart forbedret".

Pernille Rosenkrantz-Theil kalder det endda velfærdsstatens største undladelsessynd, at det ikke er nemmere for børn og unge at bryde den sociale arv. 

Selv om man har rundet de 50, behøver man ikke være en sur gammel mand. Omvendt synes jeg, at man har lov til det.
Begge kronikker er vigtige, bevares, men de efterlader en underligt uforløst.
Man kan jo hverken sige eller skrive, at kronikørerne er på vildspor. 
Ingen kan være uenige i, at borgere – og slet ikke børn - der har det det svært, skal have det bedre.
Så spørgsmålet er naturligvis: Hvordan gør vi? Hvordan indfrier vi intentionerne? Hvordan undgår vi, at børn bliver udsatte? Eller reducerer antallet af dem, der bliver det? Og hvordan håndterer vi udsathed, når den er en realitet?

Som jeg ser det er der en række paradokser som vi samfundsmæssigt med fordel kunne tage stilling til med henblik på, at vi får givet den rette omsorg, hjælp og handlekraft til de allermest udsatte børn og unge.
Sagt på en anden måde, hvis det, som LLR og PRT skriver et meget langt stykke hen ad vejen og i den bedste af alle verdener, er sådan vi vil have det: At alle får det bedst tænkelige liv – ingen vold, ingen kriminalitet, intet misbrug, ingen eksklusion, ingen mobning osv, hvad skal der så stå i en til formålet udfærdiget BAK? (best questions and answers).
Lad mig nøjes med spørgsmålene:
Når nu de fleste mennesker mener at det (blandt andet) er en samfundsmæssig opgave at løse .... læs hele artiklen