Foreningen af Danske Døgninstitutioner

For børn og unge

FADDs synspunkter i drøftelserne om Barnets reform

03-06-2009 18:56

Læs synspunkterne herunder

• Sikring af kontinuitet og kvalitet i sagsbehandling af sager vedr. truede børn og unge

• Fremme af kvalificeret tidlig og tilstrækkelig indsats i forhold til truede børn og unge

• Fremme udbytte af og opfølgning på anbringelsesforløb for børn og unge

• Sikring af at afgørelser vedr. foranstaltninger for truede børn og unge altid forestås af fagligt kompetente personer med barnets trivsel og udvikling for øje og ikke kan tilsidesættes af økonomiske og ideologiske hensyn

• Sikring af specialtilbud og faglig kompetence i forhold til at vurdere og varetage omsorgen for og/eller behandlingen af børn og unge med særlige behov

• Sikring af praksisnær forskningsbaseret viden om samt kvalitetsudvikling af specialtilbud til truede børn og unge

• Sikring af transparente og gennemskuelige økonomiske vilkår

• Fokus på muligheden for at de dyreste og mest specialiserede tilbud finansieres af staten

•Sikring af tilsynets fokus på 3 overordnet punkter:
o Kontrolaspekt
o Kvalitetsaspekt
o Udviklings aspekt

BAGGRUND

Barnets Reform følger op på anbringelsesreformen fra 2006. Reformen skal forhandles på plads af partierne bag satspuljeforliget.

Formål
Målet med Barnets Reform er at forbedre indsatsen i forhold til udsatte børn og unge.

Den politiske proces
Processen omkring Barnets Reform løber til og med 2010.
I denne periode vil en række forskellige lovforslag blive fremlagt.

Lovforslag er blandt andet kontinuitet i anbringelsen(L 116) og er som udgangspunkt en del af Barnets Reform. Denne lov forventes vedtaget inden sommerferien og vil forventeligt træde i kraft den 1. juli 2009.

Frem til april har Velfærdsministeriet/ Socialministeriet afholdt seks inspirationsmøder i forbindelse med Barnets Reform.
Disse møder har fagfolk, interessenter og forskere været inviteret til. (Herunder repræsentanter fra FADD)
Det forventes at ministeren vil fremlægge en række forslag inden sommerferien. Til oktober skal der laves forlig mellem satspuljepartierne og i december fremlægges yderligere en række lovforslag til vedtagelse i foråret 2010.