FADDs høringssvar vedr ungdomskriminalitetsreformen

...

"FADD anerkender lovpakkens formål om, at børn og unge skal bringes ud af kriminalitet og tilbage i fællesskabet.
Til gengæld er vi som fagfolk, der konkret arbejder med de udsatte børn og unge, bekymrede over det værdiskred, reformen ser ud til at repræsentere: En hård retorik med straffelignende sanktioner som mere overvågning, økonomiske konsekvenser, mere politi, ensliggørelse og detaljeinvolvering fra ministerier. Disse elementer indebærer en risiko for, at disse børn vil påtage sig en identitet som kriminelle, som de kan få svært ved at slippe igen.
Reformen ser ud til at markere en hidtil uset territoriel landvinding for Justitsministeriet, hvis virke og formål i første omgang refererer til love, domstole og straf – set i et voksenperspektiv.

Hvilket angiveligt ikke kun bekymrer os fra praksisfeltet, men også en lang række børne- og kriminalitetsforeninger og organisationer fra ind- og udland.

Bekymringen skyldes dels fraværet af forskningsmæssig legitimitet og lovende internationale erfaringer med effekten af de foreslåede stramninger. Dels at det syn, der ligger til grund for stramningerne, synes præget af uvidenhed om målgrupperne.

Sagt på en anden måde er flere af forslagene baseret på en forestilling om, hvad der vil være virkningsfuldt (læs: afskrækkende ift at fastholde en kriminel løbebane) for ikke-udsatte børn og unge fra ressourcestærke familier.
Rigtig mange børn og unge i de sikrede miljøer er karakteriseret ved manglende evne til at konsekvensberegne egne handlinger, lav IQ, diagnoser og adfærds- og opmærksomhedsforstyrrelser – ofte sammen med en opvækst i familier med sygdom, misbrug, vold og kriminalitet.
En af forudsætningerne for, at man opnår den ønskede effekt, er således, at målgruppen (børn og familier) skal have mulighed for at kunne forstå og respektere (ikke nødvendigvis acceptere) formål og metoder og have kulturelle pejlemærker for ikke-oppositionel adfærd.
I modsat fald risikerer vi, der er aktører i feltet, at medvirke til at opbygge en ’dem-mod-os-kultur’.

Vores bekymring skal tillige ses i lyset af, at vi lever i en tid, hvor børne- og ungdomskriminaliteten har været markant faldende over en årrække. Statistikken taler sit tydelige sprog: Kriminaliteten er faldet mellem 60 og 70% gennem de senere år, hvilket gælder for såvel kriminaliteten i almindelighed, som for den særligt hårde kriminalitet blandt unge.

Vi mener, at lovgiverne, i stedet for at sætte luppen på kontrol og sanktioner, enten skulle have koncentreret sig om de mellem 1 og 5 %, der anbringes på en sikret afdeling, og som ikke er modtagelige overfor socialpædagogiske metoder, eller have lavet en national handlingsplan for de sammenhængende indsatser.
Mere om det senere…

Når det drejer sig om reformens målgruppe for så vidt angår de 10 til 14 årige, er det efter FADDs overbevisning ikke et spørgsmål om de er skyldige eller ikke-skyldige.
Et barn, der udviser bekymrende adfærd har brug for hjælp.
Det er børn i mistrivsel snarere end kriminelle, der skal straffes.
At det er gået skævt for nogle børn i nogle familier, kan siges også at skyldes, at kommunerne typisk har kendt til disse børn og deres familiers problemer i en årrække – uden at foretage sig det nødvendige.

De reelt kriminalpræventive indsatser skal give forudsætningerne for, at børnene og deres forældre kan lære at træffe nye valg. Derfor er inddragelse af børnene og deres familier i deres egen sag helt afgørende – samtidig med at vi må fastholde, at børn og forældre ikke skal kunne fravælge den nødvendige indsats. Straks-reaktioner, som at barnet skal rydde op efter hærværk eller skal være med i drøftelser med et offer, giver mening så vidt, at princippet er genopretning mere end gengæld.

At et barn skal vaske brandbiler, eller gøre rent i boligforeninger eller vedligeholde parker, er i bedste fald et udtryk for et mangelfuldt syn på, hvem målgruppen er. Børnene og de unge skal kunne forstå logikken mellem det, de har gjort, og den sanktion, de får, så de reelt får mulighed for være i stand til at kunne forandre deres livssituation.

Konkret vil det således kun give mening, at børnene skal vaske brandbiler, hvis de for eksempel har kastet mudder på dem.

Når alt dette er sagt har vi en sikkerheds- og omsorgsmæssig udfordring med en mindre gruppe af børn på i særlig grad de åbne afdelinger, der ligger i tilknytning til de sikrede institutioner og på de semi-sikrede døgninstitutioner.
Det vil vende tilbage til.

Samlet set ærgrer vi os over, at der ikke - i stedet for en ensidig og mangelfuld opstramningsreform, der i sit indhold lægger op til at skabe modstandskulturer i stedet for samspilskulturer - er blevet sat fokus på sammenhængen mellem ALLE tre grundindsatser (den besluttende, den kontrollerende og den behandlende) i en vidensbaseret national helhedsplan for forholdet mellem lovgivning, myndighed og udsatte børn og unge og deres familier.

Der er fravær af en nødvendig revitalisering af indsatstrappen (flere og mere flytbare trin og kortere afstand mellem trinnene) ny finansieringsmodel (statslig indblanding og/eller flere samskabelsesprojekter mellem kommunerne) bedre udnyttelse af gældende regler for at effektuere og konstituere individuelt målrettede løsninger, fokus på vigtigheden af at lette udsatte børn og unges adgang til uddannelsessystemet og til arbejdsmarkedet, bedre koordinering, samt familiers og ressourcepersoners inddragelse i arbejdet.
Det er et fravær, der i høj grad undrer os."
(UDDRAG)

Læs hele høringssvaret - herunder de 23 forberingsforslag -  via nedenstående link

Dokument: Hoering_ungdomskrimreform_okt2018_def.pdf

Udskrevet fra www.fadd.dk 21,10,2018